Naturpool
– en klorfri pool med biologisk vandrensning

Funktion, anvendelse og muligheder for en naturpool

En naturpool er et alternativ til en klassisk swimmingpool, hvor vandet renses biologisk i stedet for med klor.

Hos Junckerhaven har vi arbejdet med naturpools og svømmesøer siden 2007 og bygger løsninger baseret på gennemprøvede principper.

Hvor der tidligere kun var funklende blå swimmingpools, er der nu kommet et biologisk og dekorativt alternativ, der er billigere i drift, og som er skånsom mod hud, hår og øjne – og ikke mindst miljøet.

Dekorative vandplanter, badevand uden klor og fri adgang til badning i egen have året rundt – det er nogle af de fordele, som miljøvenlige naturpools giver. En eksisterende swimmingpool i haven kan også blive ombygget til en naturpool.​

Hos Anlægsgartnerfirmaet Junckerhaven tilbyder vi at etablere en klorfri pool i haven til en god pris. Vi har over 35 års erfaring i branchen og kører gerne til kunder i hele landet. Så uanset hvor du bor, kan du altid kontakte os.

Hvad skal du vide om vores naturpools?

Hvad kendetegner en naturpool?

Når du vælger en naturpool, får du følgende fordele:

  • Vandet holdes næringsfattigt, hvilket er afgørende for at begrænse algevækst
  • Fosfatindholdet holdes under ca. 0,035 mg/L ved hjælp af et fosfatfilter
  • Vandet cirkuleres kontinuerligt
  • Overfladeaffald opsamles via skimmer
  • Biologisk vandrensning uden brug af klor og kemikalier
  • Lavt energiforbrug – typisk 3–5 gange lavere end traditionelle pools

En naturpool er, ligesom en klassisk havepool, skabt til svømning, badning og leg. Mange af vores kunder bruger den også året rundt – både til sommerens afslapning, vinterbadning og endda skøjteløb, når vejret tillader det. Du får altså en løsning, der kan bruges langt mere fleksibelt end en traditionel pool i haven.

Vores løsninger bygger på mange års erfaring og viden fra Østrig, Schweiz og Tyskland, hvor udviklingen af natur swimmingpools startede allerede i 1980’erne og 1990’erne. Siden 2008 har vi arbejdet intensivt med denne type anlæg i Danmark og opført både private løsninger og større projekter med offentlig adgang – herunder friluftsbade og specialdesignede anlæg.

Opbygning og dimensionering af naturpool

En naturpool fungerer kun stabilt, hvis den er dimensioneret rigtigt fra start.

Derfor tilpasses opbygningen både havens forhold, ønsket badeareal og den biologiske vandrensning. Poolen opbygges med støbte bundplader og lodrette sider, mens rensningen enten kan integreres i anlægget eller etableres separat. Det vigtigste er, at filterzonerne er korrekt opbygget, så vandet cirkulerer effektivt og holdes klart uden klor.

Hvordan foregår pleje og pasning af en naturpool?

Pleje og pasning af en naturpool minder på nogle områder om en almindelig pool, men metoderne er anderledes, fordi vandet renses biologisk.

Du kan forvente en vedligeholdelse, der typisk omfatter:

  • Nedskæring af vandplanter om foråret
  • Børstning af sider og bund i løbet af badesæsonen
  • Støvsugning af poolen efter behov – gerne med robot

Det biologiske filter og pumpen kræver generelt begrænset opmærksomhed, så længe systemet kører stabilt. Samtidig betyder den enkle drift, at du slipper for håndtering af kemikalier.

Kan en eksisterende pool ombygges til en naturpool?

Ja, det kan den – og det har vi bred erfaring med. Det er en oplagt løsning, hvis du ønsker en mere miljøvenlig og driftsøkonomisk løsning.

Ved en ombygning til naturpool integreres biologisk vandrensning, og anlægget tilpasses med en skimmersø og de nødvendige filterløsninger. Resultatet er en opdateret pool i haven, hvor du får fordelene ved en naturlig pool uden at skulle etablere et helt nyt anlæg fra bunden.

Du kan læse mere om ombygning og se vores cases her.

Kontakt os og få et tilbud på en klorfri pool

Overvejer du en naturpool eller en klorfri pool i haven, hjælper vi dig gerne med at afklare mulighederne. Hos Junckerhaven ApS har vi mange års erfaring med design og etablering af både små og store anlæg i hele Danmark, og vi rådgiver dig hele vejen fra idé til færdigt projekt.

Kontakt os i dag på +45 46 49 61 03 eller skriv til junckerhaven@gmail.com for at høre mere eller få et uforpligtende tilbud – så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til din have og dine ønsker.

46 49 61 03 20 99 61 03 Send mail